Jens Christian Munk Ejlersen. Billedet er taget i 1958 på græsset ved Forskolen (Damsbrovej 66, 8382 Hinnerup), som ligger overfor Korsholm skole ved Foldby (Damsbrovej 63, 8382 Hinnerup). Eleverne gik i Forskolen i 1.-2. klasse inden de kom over på Korsholm skole. Forskolen er nu nedlagt, men Korsholm skole eksisterer stadigvæk:
foldbynorring.dk/institutioner/korsholm-skole
1 Søren Sørensen, boede på en gård, der ligger på højre hånd kort før Frijsenborg Skov, når man kører fra Korsholm mod Hadsten.
2 Torben Gye Rasmussen, Foldby
3 Jens Christian Munk Ejlersen, Norring Brugs (Damsbrovej 27, 8382 Hinnerup). Brugsen er nu nedlagt og er blevet opdelt i adresserne Damsbrovej 27, 27A, 27B og 27C. Bygningen var oprindeligt i røde mursten, da Norring Brugs eksisterede, men er nu pudset op, så man ikke længere kan se murstenene.
4 Lars Villadsen, boede på en gård i Norring; den andensidste gård på højre hånd, når man kørte fra Brugsen (nu nedlagt) mod Foldby.
5 Flemming Jensen, boede hos sine bedsteforældre i Riis.
6 Helen Lindhof, Foldby
7 Esther Møller, Riis
8 Tonni Vester, boede på et husmandssted/mindre gård, der ligger lige op af Frijsenborg Skov på venstre side, når man kører fra Korsholm mod Hadsten (adresse dengang: Røgen 3).
9 Enid Christensen, Norring Skovgård (adresse dengang: Røgen 1).
10 Minna Råby, Foldby
Der findes en skoleprotokol for Korsholm skole på Landsarkivet i Viborg, hvor elevernes navne er anført.
Kilder: Lennarth Nielsen (søn af 3 Jens Chr. Munk Ejlersen) - 2007. Henning Munk Ejlersen (bror til 3 Jens Chr. Munk Ejlersen) - oplysninger sendt på e-mail 7. september 2008 og 29. oktober 2013. Karl Dehlendorff (legekammerat og barndomsven til 3 Jens Chr. Munk Ejlersen i en del af 1950erne og 1960erne) - oplysninger sendt på e-mail 5. oktober 2009. Enid Christensen (hun har nummer 9 på billedet) - oplysninger sendt på e-mail 28. august 2013 og 12. oktober 2013.